Home Constitutions Search
Document
Information Contact About Help

Denmark



Indledning

I princippet var Ăžnsket om frie forfatninger blevet anerkendt i den tyske “Bundesakte” fra 1815; men dette kunne hĂžjst komme i betragtning for Holsten og Lauenburg, der som dele af det danske monarki ogsĂ„ var medlemmer af Det Tyske Forbund. Resten af monarkiet – Slesvig, Danmark, Guldkysten, Tranquebar og Serampore i Indien samt de atlantiske besiddelser Vestindien (i dag Virgin Islands), FĂŠrĂžerne, Island og GrĂžnland – havde ogsĂ„ brug for en forfatning ligesom den, som Norge fik i 1814. Det danske monarki var en multietnisk stat, derfor gjaldt i Danmark forfatningsspĂžrgsmĂ„let i fĂžrste rĂŠkke politisk indflydelse (som i andre lande), og derefter forholdet mellem monarkiets enkelte dele.

I 1830 blev forfatningsspĂžrgsmĂ„let sat pĂ„ den politiske dagsorden. Årsagen var en pjece med titlen „Über das Verfassungswerk in Schleswigholstein“ („Om forfatningsspĂžrgsmĂ„let i Slesvig-Holsten“); forfatteren var den unge embedsmand Uwe Jens Lornsen. PĂ„ fĂ„ sider og i en krystalklar stil skitserede Lornsen principperne for omdannelsen af det danske monarki til en forbundsstat med Danmark og Slesvig-Holsten som ligeberettigede partnere. Lornsens plan mĂ„ ses som et kompromis for at bevare monarkiets integritet, selv om han var parat til i nĂždsfald at acceptere Slesvigs deling efter nationale retningslinier.[1]

Allerede i 1831 besluttede regeringen at oprette fire stĂŠnderforsamlinger for henholdsvis de danske Ăžer, Jylland, Slesvig og Holsten. Blandt de oversĂžiske besiddelser var kun Island reprĂŠsenteret i stĂŠnderforsamlingen for Øerne ind til 1845, da Altinget blev oprettet som et organ for indre selvstyre. Sandsynligvis for at undgĂ„ administrative komplikationer fik Slesvig og Holsten hver sin stĂŠnderforsamling; Slesvig hĂžrte ikke til Det Tyske Forbund i modsĂŠtning til Holsten og Lauenburg, der som medlemmer mĂ„tte overholde Forbundets lovgivning. Den tekst, der oprettede StĂŠnderforsamlingerne for Øerne og Jylland, blev publiceret pĂ„ dansk i Collegial-Tidende for Danmark 1831; den tilsvarende tysksprogede anordning for Slesvig og Holsten finder man i Chronologische Sammlung der Verordnungen und VerfĂŒgungen fĂŒr die HerzogthĂŒmer Schleswig und Holstein, die Herrschaft Pinneberg, Grafschaft Ranzau und Stadt Altona 1831; her gengives de i facsimile.

StĂŠnderforsamlingerne trĂ„dte sammen for fĂžrste gang i 1835 (for Holsten og Øerne) og Ă„ret efter for Jylland og Slesvig. Selv om de kun havde rĂ„dgivende indflydelse, lĂŠrte deres medlemmer det politiske hĂ„ndvĂŠrk, hvilket skulle fĂ„ betydning for medlemmerne af det slesvig-holstenske parlament (“Landesversammlung”) 1848-1851 og af den danske Rigsdag. SĂ„ lĂŠnge som Frederik VI regerede (til sin dĂžd i december 1839) kunne ingen demokratisk forfatning indfĂžres; til gengĂŠld stillede man store forventninger til hans efterfĂžlger Christian VIII (1839-1848), der som statholder og kortvarig konge i Norge i 1814 havde givet dette land en fri forfatning, som Lornsen havde taget som forbillede.[2] SĂ„ lĂŠnge Christian VIII levede, blev ingen forfatning givet; men i 1847 foreslog kongen medlemmerne af GeheimestatsrĂ„det at oprette en politisk reprĂŠsentation for hele monarkiet.[3] I denne forbindelse henviste kongen til et udkast af 15. marts 1846;[4] medlemmerne kunne indgive deres bemĂŠrkninger indtil slutningen af Ă„ret.[5] Ved juletid 1847 var man sĂ„ vidt, at et forslag kunne udarbejdes i enkeltheder om at indkalde en forsamling af „erfarne mĂŠnd“ fra HertugdĂžmmerne og Danmark til drĂžftelse af forfatningsspĂžrgsmĂ„let.[6] PĂ„ grund af kongens sygdom blev sagen udsat, og i sit sidste brev til sin sĂžn anbefalede Christian VIII ham at give HertugdĂžmmerne og Danmark en fri forfatning.[7]

Den nye konge Frederik VII (1848-1863) tog forfatningsspĂžrgsmĂ„let op og beordrede valg af 52 „erfarne mĂŠnd“ med lige mange fra HertugdĂžmmerne og Danmark.[8] Valgene fandt sted i februar og marts;[9] men da den jyske gejstligheds reprĂŠsentanter blev valgt den 25. marts, havde den slesvig-holstenske bevĂŠgelse allerede brudt med Danmark.[10]

Efterforskninger i Rigsarkivet i KÞbenhavn fÞrte til opdagelsen af et forfatningsudkast med rettelser (altsÄ ingen renskrift) sÄ vel som et udkast til anordning om anvendelse af tysk og dansk som officielle sprog i Slesvig. Et brev dateret 24. marts 1848 fra Carl Moltke, der havde vÊret regeringschef fra 21. januar til 21. marts 1848, forkklarer, at Moltke ville have overrakt udkastet til kongen; men at begivenhederne gjorde det overflÞdigt.[11] Formentlig blev forfatningsudkastet udarbejdet i begyndelsen af 1848. Vi kan sÄledes betragte det som udtryk for den udgÄende enevÊldes ideer om forfatningsspÞrgsmÄlet. Det offentliggÞres her for fÞrste gang.

Da den slesvig-holstenske rejsning (pĂ„ tysk „Erhebung“, pĂ„ dansk bruges i reglen udtrykket „OprĂžr”) fandt sted, var stĂŠnderforsamlingerne for Slesvig og Holsten den eneste politiske reprĂŠsentation i HertugdĂžmmerne. Deres medlemmer konstituerede sig som en fĂŠllesforsamling i Rendsburg den 3. april 1848.[12] Det radikale medlem Hans Reimer Claussen gjorde gĂŠldende, at nĂ„r stĂŠnderreprĂŠsentanterne ikke var blevet valgt ved almindelig valgret, havde de heller ikke mandat fra folket til at vedtage en forfatning. Forsamlingen lod sig overbevise af Claussens argumenter og vedtog den 13. juli 1848 en valglov.[13] Denne tillod hver mandlig Slesvig-Holstener over 21 at stemme; valgene fandt sted den 27. og 28. juli.[14]

Nogle dage fĂžr valget havde den provisoriske slesvig-holstenske regering nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et forfatningsforslag.[15] Den nyvalgte Landesversammlung (parlament) trĂ„dte sammen den 15. august og pĂ„ samme tid lĂ„ forfatningsforslaget fĂŠrdigt.[16] Det gik til behandling i udvalg og kunne vedtages af Landesversammlung den 15. september 1848. Arbejdet med forfatningen havde varet ca. 10 uger; men man mĂ„ ikke glemme, at den provisoriske regerings leder, Beseler, havde vĂŠret en af de „erfarne mĂŠnd“, der skulle diskutere udkastet til en forfatning for det danske monarki. Han var sĂ„ledes allerede fortrolig med de ideer til en forfatning, som blev drĂžftet i danske politiske kredse. Andre kilder til Slesvig-Holstens Staatsgrundgesetz var de norske og belgiske forfatninger samt forslaget til en tysk forfatning.[17] Teksten gengives her i facsimile efter den udgave, som Landesarchiv Schleswig-Holstein udsendte i 1998 i anledning af 150-Ă„rs jubilĂŠet for Staatsgrundgesetz.[18]

I Danmark forsÞgte man ikke at reorganisere det politiske liv pÄ basis af stÊnderfor-samlingerne. Disses vigtigste opgave bestod i udarbejdelse af en lov angÄende valg til en grundlovgivende forsamling. Valget fandt sted den 5. oktober 1848; i lÞbet af de fÞlgende mÄneder blev et udkast til forfatning udarbejdet, og den 5. juni 1849 kunne Frederik VII underskrive den endelige tekst.

Denne lov gjaldt for Danmark; men fortalen lod spÞrgsmÄlet om udvidelse af dens gyldighed til Slesvig stÄ Äbent indtil borgerkrigen var forbi.[19] Det gengives her efter en facsimile af originalen i Rigsarkivet.

Under den slesvig-holstenske rejsning vedtog ogsÄ hertugdÞmmet Lauenburg en forfatning, der pÄ visse punkter bygger pÄ det ikke vedtagne forfatningsudkast; den er udgivet sammen med de nordtyske forfatninger.

Bibliografi i udvalg

BjĂžrn, Claus, 1848 Borgerkrig og revolution, KĂžbenhavn 1998, 7-103.

Jensen, Johannes, Zwei „Sylter Riesen“ im 19. Jahrhundert: Uwe Jens Lornsen und Schwen Hans Jensen, BrĂ€ist/Bredstedt, 1998.

Marhencke, Ernst-Erich, Hans-Reimer Claussen (1804-1894). KĂ€mpfer fĂŒr Freiheit und Recht in zwei Welten. Ein Beitrag zu Herkunft und Wirken der „Achtundvierziger“ (= Kieler WerkstĂŒcke A 23), Frankfurt am Main, 1999.

Skambraks, Hans-Georg, „Die Entstehung des Staatsgrundgesetzes fĂŒr die HerzogtĂŒmer Schleswig-Holstein vom 15. September 1848, Teil I”, in: Zeitschrift der Gesellschaft fĂŒr Schleswig-Holsteinische Geschichte, 84 (1960), 121-208.

Skambraks, Hans-Georg: „Die Entstehung des Staatsgrundgesetzes fĂŒr die HerzogtĂŒmer Schleswig-Holstein vom 15. September 1848, Teil II”, in: Zeitschrift der Gesellschaft fĂŒr Schleswig-Holsteinische Geschichte, 85/86 (1961), 131-242.

Vammen, Hans: ”Die Casino-„Revolution“ in Kopenhagen 1848”, in: Zeitschrift der Gesellschaft fĂŒr Schleswig-Holsteinische Geschichte, 123 (1998), 57-90.

Vosgerau, Heiko, „„Der 
 Verfassungsentwurf ist der demokratischste, der je in deutscher Sprache abgefasst worden ist.“ – Verfassung und Verfassungswirklichkeit wĂ€hrend der schleswig-holsteinischen Erhebung”, in: Daniel, Martina; Diercks, Willy (Hrsg.), 150 Jahre Streben nach Demokratie, Kiel, 1999, 61-74.

Udgiverprincipper

I udgaven af Entwurf einer Verfassungs-Urkunde fĂŒr das Königreich DĂ€nemark und die HerzogthĂŒmer Schleswig und Holstein har vi anvendt fĂžlgende principper:

SĂŠtninger afsluttes med punktum; det samme gĂŠlder for forkortelser, der indledes med stort bogstav. Tekstens overskrifter er blevet tilsvarende normaliseret. For eksempel:

a.Tit: II. Von dem Könige. [tidligere: usystematisk tegnsÊtning]

b.       Art. or (Art.) [tidligere: art, art., (art) eller (art.)]

I Entwurf einer Verordnung, betreffend die verfassungsmĂ€ĂŸige Aufrechthaltung der deutschen und der dĂ€nischen Sprache im Herzogthum Schleswig er ortografien blevet tilpasset til gĂŠldende tysk retskrivning.

 

Sönke Loebert Thomas Riis



[1] Johannes Jensen, Zwei „Sylter Riesen“ im 19. Jahrhundert: Uwe Jens Lornsen und Schwen Hans Jensen, BrĂ€ist/Bredstedt, 1998, 50-51.

[2] Dette fremgÄr klart af de bestemmelser, der betragter parlamentet som to kamre eller et, alt efter hvilke sager, der skal behandles.

[3] Beténkninger fra Christian VIII’s tid om styrelsen af det danske monarki, udg. Niels Petersen, Kþbenhavn 1969, no. 14 af 22. juli 1847.

[4] Ibid., no. 8 (forfatter Anders SandÞe Ørsted).

[5] Ibid., nos. 15-19 and 21.

[6] Ibid., no. 26 af 26. december 1847; forfatteren var P.G.Bang.

[7] Ibid., no. 29 af 8. januar 1848; kongen dĂžde den 20. januar.

[8] Ibid. No. 31 (koncept); Hans-Georg Skambraks, „Die Entstehung des Staatsgrundgesetzes fĂŒr die HerzogtĂŒmer Schleswig-Holstein vom 15. September 1848”, in: Zeitschrift der Gesellschaft fĂŒr Schleswig-Holsteinische Geschichte (herefter ZSHG) LXXXIV-LXXXVI, 1960-1961, her LXXXIV, 123-124.

[9] RAK. Ty. Kanc. I A Nr. 274 = C 93 Akter vedr. Forfatn.reskriptet 28.1.1848 (valg i Slesvig-Holstens Ritterschaft 15. marts 1848); Danske Kanc. G 79: Henlagte stÊndersager m.m. 1834-1848, pk. 232 (valg pÄ Øerne 17. marts 1848 og i Jylland 23.-25. marts 1848).

[10] Nyere forskning har vist, at lederen af det ejderdanske parti, Orla Lehmann, bevidst dramatiserede situationen for at fremkalde et brud, der kunne bringe hans parti til magten, se Hans Vammen, „Die Casino-“Revolution” in Kopenhagen 1848„, ZSHG CXXIII, 1998, 57-90.

[11] RAK. Ty. Kanc. C 87: Politiske Aktstykker 1842-1848. IfĂžlge Harald JÂąrgensen skal forfatningsudkastet dateres til ca. 20. marts, hvilket forekommer os for prĂŠcist, se Dansk Biografisk LeksikonÂł X, KĂžbenhavn, 1982, 21-22.

[12] Skambraks (som note 8), LXXXIV, 145. Om de forenede stĂŠnderforsamlingers virksomhed umiddelbart efter bruddet med Danmark, se ibid., 180-200.

[13] Skambraks (som note 8), LXXXIV, 200-208 og LXXXV-LXXXVI, 1961, 132-158; Ernst-Erich Marhencke, Hans-Reimer Claussen (1804-1894). KĂ€mpfer fĂŒr Freiheit und Recht in zwei Welten. Ein Beitrag zu Herkunft und Wirken der „Achtundvierziger“ (Kieler WerkstĂŒcke A 23, Frankfurt am Main 1999), 148-151.

[14] Reimer Witt; Hans Wilhelm Schwarz, Die Staatsgrundgesetze 1848/49 in Schleswig-Holstein und Lauenburg: Reprint zeitgenössischer Drucktexte, Schleswig, 1998, 13.

[15] Skambraks (as note 8), LXXXIV, passim, og ZSHG LXXXV-LXXXVI, 1961, 170.

[16] Ibid., LXXXV-LXXXVI, 173, 178 and 193-194.

[17] Vosgerau, Heiko, „„Der 
 Verfassungsentwurf ist der demokratischste, der je in deutscher Sprache abgefasst worden ist.“ – Verfassung und Verfassungswirklichkeit wĂ€hrend der schleswig-holsteinischen Erhebung”, in: Daniel, Martina; Diercks, Willy (Hrsg.), 150 Jahre Streben nach Demokratie, Kiel, 1999, 67.

[18] Witt; Schwarz, Staatsgrundgesetze (som note 14), 17-40.

[19] „dog med Forbehold af at Ordningen af alt, hvad der vedkommer Hertugdþmmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet.“